Får du udnyttet AdWords?

Der er mange fantastiske blogposts på internettet om hvordan du kan forbedre dine AdWords kampagner. De er faktisk helt fine, jeg har bare indtrykket af at de siger de samme ting; send trafikken det rigtige sted hen, slå din bedste annonce osv. Jeg giver dig her et tip til hvordan du hurtigt kan øge din synlighed og CTR på dine AdWords kampagner.

Det sidste stykke tid (så vidt jeg ved) har google lavet et par updates af de muligheder man har. Først implementerede de muligheden for at retargete sine segmenter. Det betyder, at personer der har klikket på ens adwords annoncer, kan blive eksponeret for de samme annoncer igen igennem Google’s displaynetværk – og det er da ikke helt dumt. Det er ikke fordi det er så svært at komme igang, du opretter bare en ny målgruppe under dine kampagner, og så skulle det køre når der er samlet nok mennesker ind. Det jeg vil anbefale dig her, er dog lidt simplere, og giver (forhåbentligt) kontant afregning – hurtigt.

Lidt ligesom webstedlinks, bare i annoncerne

Den simple men potentielt set mest effektive opdatering er annonceudvidelserne. De færreste af mine konkurrenter bruger dem, faktisk slet ingen. Og generelt har jeg ikke lagt mærke til at der nogen der bruger dem, og jeg kan kun forestille mig at det er fordi at de endnu ikke har bemærket fanen “annonceudvidelser“. Her har du bl.a. muligheden for at tilføje din Google Places konto til dine kampagner, hvilket betyder at dit telefonnummer og addresse kan fremgå sammen med annonceteksten hvis du er heldig. Det betyder selvfølgelig at din annonce fylder lidt mere, og at den er nemmere at bemærke. Jeg tror dog ikke at det giver ligeså meget værdi som at anvende undersidelinks.

 

Som du kan se på billedet har jeg tilføjet 7 forskellige links til de væsentligste dele af mit site, herfra udvælger google selv enkelte af disse links og viser dem som var de webstedlinks under mine annoncer. Jeg mener at man kan få vist op til 4 af sine sitelinks, men jeg har dog enkelte gange set flere blive vist. CTR taler for sig selv, og der er ingen tvivl om at det har påvirket vores kampagner positivt. Meget positivt.. Jeg tror det smarteste man kan gøre fra starten er at anvende de dele af ens site der har en lav bouncerate og som er velbesøgte, f.eks. vejledninger, kategorisider og lignende.

Derfor har det værdi

Der er ingen tvivl om at det har en positiv indvirkning på værdien af vores annoncer idet vi får langt flere kliks – og det bedste er, at det er gode kliks. Forklaringen er formegentlig, at personer der trykker på vores webstedlinks, gør det fordi det passer bedst på det de søger efter. Derudover fylder annoncen pludselig mere, og de links der bliver vist gør at ens annonce adskiller sig væsentligt fra de andre – forudsat at konkurrenterne ikke også har undersidelinks.

Der er faktisk ikke meget mere i det end det, når du har sat dine undersidelinks igang er det en god ide at lege lidt med navnene på dine links. Det åbner op for at øge din CTR endnu engang, og det er her smart at undersøge hvad søger efter igennem google’s keyword tool.

Comments

  1. Mikkel says

    Takker, det er mit første indlæg, langt om længe. Der vil dog blive skrevet om lidt mere end adwords idet jeg egentlig ikke er en kæmpehjerne på det område, jeg syntes bare det var noget der var så simpelt, og som rigtig få brugte :)

  2. says

    Jeg bruger også annonceudvidelser til e-scarf. Faktisk har jeg oprettet flere kategorier af annoncer så hver kan få deres egne annonceudvidelse.

    Det betyder at hvis man søger på bandana vil der under annonce stå flere variation af bandana.

    Det har vi ligesom dig oplevet giver væsentlig mere synlighed og derved også langt flere kliks.

    Forstår ikke hvorfor der ikke er flere, der benytter sig af annonceudvidelserne

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *