Hvad er Content Marketing?

Content Marketing er en disciplin der har eksisteret siden 1800-tallet. Du har højest sandsynligt allerede set, læst eller hørt om content marketing uden at vide det. I denne artikel fortæller jeg ikke bare hvad Content Marketing er, men også hvorfor du bør anvende det som et led i din markedsføring.

Min definition på content marketing er:

“Content Marketing er en markedsføringsdisciplin der fokuserer på at skabe værdifuldt og relevant indhold der skal inspirere og tiltrække nye kunder”

Content Marketing handler altså om at kommunikere med sine kunder. For mig er det dog vigtigt at knytte ”uden at sælge” på den sætning. Fremfor at sælge sine produkter, bør man uddanne kunden ved at dele sin ekspertviden.

Vi tager den lige en gang til.

Content Marketing handler om at kommunikere med sine kunder, uden at sælge.

Men hvad er så ideen med Content Marketing?

Ideen er: ved at dele værdifuld viden og information løbende, vil kunden belønne os med loyalitet og penge.

Begynder du at sælge for tidligt i en købsproces, bliver kunderne irriterede og vil have dig ud af røret. Folk vil ikke føle et pres til at købe noget, de vil have hjælp til at træffe den bedste beslutning.

Content Marketing afbryder ikke kunden, men hjælper kunden. Og ved at hjælpe kunden opbygger du et godt forhold, hvilket oftest vil lede til salg.

Eksempler på Content Marketing

Der findes et væld af gode eksempler på effektiv Content Marketing. Her får du en historisk case fra USA samt to danske der kort bliver ridset op så du kan få en bedre forståelse for hvad Content Marketing er.

John Deere’s magasin ”The Furrow”
Først udgivet i 1895 og et af de første eksempler der findes på content marketing. John Deere der er kendt få at sælge landbrugsmaskiner sendte magasinet til landmænd. Magasinet underviste landmændene i at blive mere profitable, og bladet udgives stadig den dag i dag og sendes til mere end 1.5 millioner læsere.

Arla’s oprksiftsamling
En velkendt dansk klassisker er Arla’s kogebøger. I de senere år har Arla dog udgivet opskrifter på deres hjemmeside og der er i skrivende stund mere end 4.000 opskrifter. Der findes madplaner man kan følge, tips og meget andet. Det er uden tvivl en genial måde at komme i kontakt med sine kunder på.

Unisport’s webtv
Efter at have set et par videoer fra Unisport finder man hurtigt frem til en konklusion: de elsker fodbold. Elsker man selv fodbold er det nemt at få et godt forhold til virksomheden. Jakob er enormt dygtig til at uddanne kunderne i at vælge de helt rigtige støvler, træningstøj eller hvad man nu måtte have brug for. Det primære medier der anvendes er online videoer, og der er lige nu mere end 1.500 videoer.

Derfor skal du i gang med Content Marketing

Jeg tror efterhånden at vi er flere der kan se en klar tendens indenfor markedsføring – de gamle markedsføringskanaler er ikke nær så effektive som de tidligere har været.

Der har stort set ikke været flere annonceringsmuligheder end til dags dato. Der er et væld af trykte medier, outdoor reklamer, tv, radio og meget andet. Fælles for dem alle er at de forstyrrer modtageren. Derfor er vi begyndt at ignorere reklamerne. Samtidig er der kommet endnu flere annoncører til, og det gør det langt dyrere at købe den samme ”share of voice” som man tidligere har haft.

Derudover har teknologien ændret hverdagen for evigt. Lad mig give dig et par eksempler.

På internettet er nyhederne gratis, så aviserne er begyndt at anvende paywalls hvilket giver færre læsere.

Folk siger nej tak til reklamer, tilmelder sig robinson listen og smider direct mail direkte i postkassen eller brændeovnen.

I stedet for radio bruger vi spotify, lydbøger og podcasts.

I stedet for tv har vi fået Youtube, Netflix, Apple TV og mange andre services.

Når vi endelig ser TV ignorerer vi reklamerne ved at zappe væk og tage en tablet eller smartphone frem.

Hvad er Content Marketing værd?

Tror du stadig der er en fremtid for dig i traditionelle medier efter at have læst foregående afsnit? Hvis ikke, så er Content Marketing en god retning at gå. Så snart du kommer i gang, kan du begynde at måle på værdien.

Typisk er værdien af godt content:

  • Mere trafik
  • Bedre branding
  • Mere loyalitet
  • Flere konverteringer
  • Flere kunder

Hvor traditionelle reklamer er envejskommunikation, giver Content Marketing dig muligheden for at have en dialog med kunden.

Ved hjælp af en dialog, kan du udvikle meningsfulde forhold til dine kunder og prospekter.

Forholdet kan lede til konverteringer, shares, likes, salg or meget mere.

Er det værdifuldt? You bet.

Hvad siger du? Har du spørgsmål efter at have læst artiklen, eller har du nogle uddybende pointer? Måske har du en dansk case du kan dele med os?

Få de seneste nyheder om Content Marketing

Kunne du lide hvad du læste? Så del det :)

Få de seneste nyheder


* = Obligatorisk felt

Trackbacks

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *