Udgiv ikke dårligt indhold: Derfor skrottede jeg mit interview med Neil Patel

Forestil dig at du er til et bryllup. Du havde tænkt dig at holde en tale, derfor har du længe gået og tænkt over hvad den skulle indeholde, men du kan bare ikke komme på noget.

Alligevel får du skrevet en tale, og du øver dig. Du holder talen for en ven inden brylluppet, og finder ud af at talen er ret dårlig. Brylluppet er i morgen.

Hvad gør du?. Du dropper talen.

Når det så pludselig kommer til at skabe indhold på internettet, er man måske ikke så kræsen – og det er i grunden mærkeligt.

Som du sikkert allerede ved, så har jeg i December måned udgivet en adventskalender relateret til Content Marketing. Fremfor at lave 24 afsnit, valgte jeg 4 dybdegående episoder for at skabe mest muligt værdi for dig.

Min plan var at have et interview med Neil Patel som den sidste i rækken, en mand der er notorisk kendt for at udgive ufatteligt godt indhold på sin blog quicksprout.com.

Jeg havde forberedt mig grundigt, og fandt ud af at han ikke kunne tale uafbrudt ligesom de andre spændene personer jeg allerede havde interviewet. Derfor forberedte jeg ekstra mange spørgsmål, just in case.

Da dagen kom hvor interviewet skulle udføres var jeg 100% klar. Jeg fik ringet til Neil på Skype, og allerede fra starten fik jeg en forkert fornemmelse. Han gabte, var træt, og havde en aftale på minuttet efter vi skulle være færdige.

Interviewet startede udmærket, men kvaliteten faldt efter et par minutter. Hans svar var meget korte, han sad og skrev på Skype i baggrunden og var generelt bare ikke til stede. Jeg måtte trække svarene ud af ham, og det var næsten umuligt til sidst.

Efter bare 17 minutter var vi færdige – og jeg vidste at det ikke var godt nok til min kalender.

Var interviewet dårligt?

Nej. Det var bare ikke på niveau med de andre jeg havde haft i de foregående afsnit. Jeg ville gerne slutte godt af da det jo var det sidste afsnit, men hvordan kunne jeg det med et så kort interview der ikke havde nok værdi?.

Den hårde sandhed var, at det kunne jeg ikke.

Jeg vidste efter at have genhørt interviewet, at jeg måtte droppe det.

Jeg havde brugt lang tids planlægning, og brugt en sen aften på et interview der måtte skrottes.

F***..

Går den så går den.

Måske kunne jeg have udgivet interviewet, lige såvel som jeg kunne have holdt en dårlig bryllupstale. Men hvad ville det i grunden gøre for mig?.

Jeg behøver ikke udgive interviewet såvel som jeg ikke behøver holde en dårlig bryllupstale.

Hvordan ville jeg blive opfattet hvis jeg holdt en tale med dårlig sammenhæng, underlige historier og som folk bare ikke kunne vente på ville ende?.

Som et fjols, eller i bedste fald som en dårlig taler.

Præcis det samme ville interviewet gøre. Hånden på hjertet, så er det ikke dårligt – der er faktisk gode dele i det, men når jeg føler at det er langt bag efter de andre interviews er jeg nødt til at gøre noget.

Jeg vil ikke blive opfattet som en der udgiver dårligt indhold, og det burde du heller ikke hvis du arbejder med Content Marketing. Har du et vidst niveau, er du nød til at holde det – og det var præcis hvad jeg måtte gøre.

Start as you mean to go on

Om du har lavet opskrifter, rengøringsguides eller noget helt tredje, så tag lige et øjeblik og tænk over, hvad der ville ske hvis dit indhold ikke levede op til det som det lovede.

Du kan have et flot billede af en lækker kage, men hvis den smager kedeligt – hvordan opfatter kunderne dig så?.

Hvis du har en rengøringsguide til at fjerne kalk på fliserne, men det bare ikke virker helt ordentligt, hvordan opfatter kunderne dig så?

Du er nød til at være konsekvent i det indhold du udgiver. Du behøver ikke sætte barren for højt, du er bare nødt til at være kontinuerlig i den kvalitet du leverer – og gerne blive bedre over tid.

If it’s broke – fix it

Har du derfor allerede nu noget indhold som ikke fungerer optimalt er du nødt til at gøre noget.

Slet det.

Opdater det.

Ret det.

Hvad end du kan gøre, er der intet værre end at lave dårlig reklame for sig selv, og det er præcist hvad dårligt indhold, eller indhold der ikke lever op til forventningerne, kan gøre.

And when in doubt..

trash it.

Kan du som mig ikke lave et nyt interview eller rette indholdet – så slet det.

Du er nødt til at være din egen værste kritiker. Og nogen gange, må man indse den sørgelige sandhed: det her indhold er bare ikke godt nok.

When life gives you lemons, grab some tequila & salt.

Efter interviewet var jeg hurtig til at træffe en beslutning om at ændre det, og jeg har ikke kigget tilbage siden.

Ærger jeg mig? Ja for fanden, men jeg har alligevel fået noget ud af det.

Jeg fik i stedet et super spændene interview med Thomas Bigum som blev langt bedre, og som gjorde præcis det jeg gerne ville opnå – det gav en god slutning på min kalender.

Jeg stod derefter tilbage med to ting. Ideen til dette blogpost, og et interview der egentlig var okay. Jeg føler selv, at det er det bedste jeg kan få ud af et forfejlet interview.

Jeg håber at artiklen her, har givet dig noget at tænke over næste gang du udvikler noget indhold der skal skabe trafik og kunder.

Og interviewet? Det kan du lytte til lige her.

Husk: det handler ikke bare om kvantitet, men kvalitet og kontinuerlighed.

Kunne du lide hvad du læste? Så del det :)

Få de seneste nyheder


* = Obligatorisk felt

Comments

  1. says

    Kender det kun alt for godt. Til dato har The Industrious Geeks kun har et enkelt podcast der er blevet skrottet, men det var helt sikkert også den rigtige ting at gøre.

    Det er ærgerligt, men man kan ikke vinde hver gang. :)

    /Mikael

    • says

      Tak for kommentaren Mikael, og ja det er så ærgerligt men et must.

      Jeg tror bare at flere har en tendens til at udgive noget indhold og velvilligt acceptere at det ikke er godt nok. “Nu har jeg jo brugt tid på at skrive det, så kan jeg lige så godt udgive det”.

  2. says

    Og det er jo bare så fandens fristende alligevel at lægge det op – specielt når man har gjort et scoop som du ellers havde.

    Og så kan man godt blive lidt vred over, at man siger ja til sådan noget, når man ikke rigtig gider. Det er sådan lige på grænsen til arrogance hvis ikke det er over :)

    • says

      Hej Martin,

      Velkommen til og tak for din kommentar :)

      Det er lige præcis enormt fristende, men det ville bare ikke give den effekt man ønskede, så der var ikke rigtig nogen valgmulighed.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *